Vores nationale stolthed, mener nogen. Andre synes det er et stort skrummel med en lyd, der kan vække de døde. Jeg hører nok til den første gruppe. Et Bornholmerur er en stor del af vores ur-historie og vi kommer ikke udenom at de stadig står rundt omkring i stuerne og vidner om et spændende kapitel i den danske urmager historie. Bornholmerure er opbygget som mange Engelske standure. De er dog ofte udført i en mere grov finish og selve urkassen kan være udført i simpelt træ. Man siger at træet ofte var gamle sildekasser og det var den lokale skiltemaler, der malede urskiven. Ofte er der savet et stykke af bunden på kassen, da uret tit stod på et fugtigt lerklinet gulv og med tiden rådnede nedefra. Det siges også at stuerne kunne være så lavloftet af man var nødt til at lave et firkantet hul i gulvet som uret kunne stå nede i, ellers var der ikke højt nok til det lange pendul. Rigtig mange af Bornholmerurene er dog vedligeholdt og selve kasserne malet op i fine almuefarver. Trods den lidt mere rustikke forarbejdning er Bornholmeruret ret nøjagtig og kan ofte reguleres ind så det går nøjagtigt indenfor et minut om ugen. Dette skylles det lange pendul, som giver en begrænset fejlmargen. Jo længere pendul, des mere præcist. Bornholmeruret drives af to tunge lodder. Det ene driver gangsiden og får uret til at gå. Det andet driver slagsiden og giver kraft til at hammeren kan sende den karakteristiske klang igennem huset. Messingen er ofte uren i metallet og aksler og arme ikke hærdet og slides derfor hurtigere end fx Taffelure.